AI er det seneste trin i en teknologisk udvikling, som har vendt op og ned på oversætterbranchen – og andre brancher kan stå for skud. Historien handler om forandrede roller og nye strukturer. Og den handler (naturligvis) også om penge.

Af Rasmus Gissel

Fredag den 4. april 2025 var kølig, men solrig. I Ryomgård på Djursland startede 57-årige Gitte Boel Høgsted som altid dagen med en morgentur. Hun forlod sit hus på en stille sidevej i selskab med sin datters hund, en volpino italiano ved navn Olaf. Men fem minutter efter, at hun var gået hjemmefra, modtog hun en mail på telefonen, der fik hende til at standse op – og til at træffe en beslutning, der havde været længe undervejs.

Mailen kom fra en af Gitte Boel Høgsteds største kunder, et dansk oversætterbureau. Mens Olaf snusede omkring i grøftekanten, skrev hun tilbage, at hun sagde tak for samarbejdet og meddelte, at hun nu lukkede sin virksomhed. Efter 19 år som freelance-oversætter, hvor hun efter eget skøn havde oversat mere end 20 millioner ord fra engelsk til dansk, var det slut.

”Normalt ville jeg vente, til jeg kom hjem,” siger Gitte Boel Høgsted. ”Jeg ville sætte mig ved en større skærm og sørge for at sætte de rigtige kommaer. Men jeg havde bare brug for at svare med det samme – også for at sige til mig selv: ’Nu har du truffet beslutningen. Når du trykker på Send, er det endegyldigt.’”

---

Denne artikel er den første af to, som fortæller historien om en teknologisk udvikling, der har vendt op og ned på oversætterbranchen – både for freelance-oversættere som Gitte Boel Høgsted og for oversætterbureauerne. Udviklingen har været undervejs i årtier,
men dens konsekvenser er især blevet tydelige med fremkomsten af AI. Det er en udvikling, der også kan ramme andre brancher – og det er en historie, der starter med den rutsjende lyd af faldende omsætning.

Beslutningen om at lukke handlede nemlig først og fremmest om penge. Gitte Boel Høgsteds omsætning havde været faldende gennem to-tre år, og hun mener ikke, hun kunne have holdt virksomheden kørende i 10 eller 15 år endnu.

Faldet skyldtes først og fremmest en markant ændring i de opgaver, hun fik tilbudt. I stedet for at oversætte selv skulle hun stadig oftere
kontrollere tekster, der allerede var blevet oversat af en computer.
Opgaven med at efterredigere maskinoversættelse (der i oversætterbranchen ofte kaldes MTPE; en forkortelse for machine translation post-editing) afregnes som regel til en lavere takst, end hvis man skulle oversætte teksten fra bunden: Ifølge Joan Kiehl, der er direktør for oversætterbureauet WordPilots, er prisen for MTPE ofte det halve af prisen for almindelig oversættelse. Og da MTPE-opgaverne fyldte stadig mere i Gitte Boel Høgsteds indbakke, svandt hendes omsætning ind.

”Der er kommet mere og mere maskinoversættelse,” siger hun. ”Jeg føler, det er blevet en standard, i hvert fald hos nogle af de kunder, jeg har arbejdet for. Teksten er maskinoversat, når jeg får den, og så efterbearbejder jeg den.”

Hun forsøgte at rette op på situationen ved at få et mere fast samarbejde med nogle af de bureauer, hun arbejdede for, men uden held. Den mail, hun modtog om morgenen den 4. april, var et afslag: Bureauet skrev, at de var nødt til at skære ned på deres oversættelsesressourcer, og for Gitte Boel Høgsted var dét det sidste skud i bøssen.

”Jeg har bestemt ikke indtryk af, at det er, fordi jeg ikke er god nok, og de vælger nogle andre,” siger hun. ”Arbejdet er der bare ikke.”

Gitte Boel Høgsted er ikke den eneste freelance-oversætter, der er ramt af faldende omsætning på grund af mere MTPE. Hos Translatørforeningen, der er interesseorganisation for godt 200 translatører, oplever man en klar tendens.

”Vi er virkelig hårdt ramt,” siger næstformand Hanne Sterndorf. ”Der er mange af vores medlemmer, der er ramt på levebrødet – især dem, der primært arbejder for bureauer. En af mine kolleger har mistet cirka 80 % af sin omsætning de første fire måneder i år.”

På LinkedIn har man i foråret kunnet finde flere opslag fra freelance-oversættere, der som Gitte Boel Høgsted har lukket deres virksomheder. Opslagene beskriver, at det i høj grad er den teknologiske udvikling, der gør, at de nu søger nye udfordringer (se fx her, her og her). 54-årige Lotte Kovdal, der selv overvejer at stoppe som freelance-oversætter, kender til flere, der er ved at smække ordbøger og ordrebøger i.

”Branchen bløder sprogfolk for tiden – jeg kender flere, der er stoppet eller er på vej til det,” siger hun.

Og Per Harbo Sørensen, der er Technical and Financial Director hos oversætterbureauet World Translation, har samme opfattelse.

”Udviklingen betyder, at der er en nedgang i mængden og størrelsen af opgaverne rundt omkring,” siger han. ”Jeg kan fornemme, at der er flere freelancere-oversættere, som finder noget andet at arbejde med.”

Når jeg i denne artikelserie taler om ”oversætterbranchen”, mener jeg den del af branchen, der oversætter fagtekster om bl.a. teknik, handel, jura og økonomi mellem forskellige sprog. Gitte Boel Høgsted og hendes kolleger oversætter ikke skønlitteratur, og de laver ikke undertekster til film og serier. De sørger for, at de mange fagtekster, vi alle sammen bruger i hverdagen, er oversat forståeligt.

Når du læser den danske vejledning til din nye kaffemaskine eller hækkeklipper, er oversættelsen lavet af en som Gitte Boel Høgsted. Når du tjekker mail eller lægger husholdningsbudgetter i et regneark, er de danske valgmuligheder og fejlmeddelelser i programmet oversat af en som hende. Og masser af andre fagtekster, fra årsrapporter og websider til aktieanalyser og retsdokumenter, passerer hvert år gennem hænderne på professionelle oversættere.

Det gjorde de i hvert fald indtil for nylig. Nu har den teknologiske udvikling nået et stadie, der kan reducere behovet for oversættere – og det stadie hedder maskinoversættelse suppleret med AI.

Maskinoversættelse er ikke noget nyt.Som beskrevet i et blogindlæg (på engelsk) hos oversætterbureauet Circle Translations har man arbejdet på at sætte computere til at oversætte tekst siden 1950’erne. I starten var de maskinoversatte tekster ret ubehjælpsomme, og menneskelige oversættere tog sig derfor stadig af arbejdet; fra 1990’erne fik de dog flere og flere computerbaserede hjælpemidler, der gjorde arbejdet mere effektivt. (Se explaineren ovenfor, og læs evt. mere i denne undersøgelse af, hvordan Translatørforeningens medlemmer bruger oversættelsesværktøjer).

Fra 2010’erne blev kvaliteten af maskinoversættelserne markant bedre, især med udviklingen af såkaldt neural maskinoversættelse (NMT). I dag, hvor oversætterbureauerne kombinerer NMT med store AI-sprogmodeller (LLM’er), der automatisk kan læse korrektur på store mængder tekst, kan computere nogle gange præstere det samme som en menneskelig oversætter – på langt kortere tid.

Hvordan bureauerne arbejder med maskinoversættelse og LLM’er, vender vi tilbage til i den anden artikel i denne miniserie. Lige nu kan vi nøjes med at slå fast, at kvaliteten nu er så god, at freelance-oversættere ikke behøver at gøre ret meget ved teksterne, når de udfører MTPE.

”Når jeg ser den kvalitet, der kan komme ud af at bruge kunstig intelligens, kan jeg godt forstå, der er mange, som synes, at det er fint nok,” siger Gitte Boel Høgsted. ”Jeg må være ærlig og sige, at maskinoversættelsernes kvalitet ofte desværre er blevet ret god. Tit har jeg ikke skullet rette ret meget.”

Flere kilder bekræfter dette billede. Hanne Sterndorf fra Translatørforeningen beskriver nogle maskinoversættelser som ”irriterende gode”, og Lotte Kovdal siger, at kvaliteten nogle steder er ved at være ”ret fornuftig” – især på et større it-oversættelsesprojekt, hun arbejder på.

Det betyder ikke, at maskinoversættelse kan bruges til alt. Joan Kiehl fra WordPilots påpeger, at teknologien ikke er lige god til alle sprog.

”Jeg synes, kvaliteten af AI-oversættelser mellem dansk og engelsk faktisk er okay – sagt med alle mulige forbehold,” siger hun. ”Men når vi har lavet pilotprojekter for kunder til andre sprog, også store sprog som tysk og fransk, er kvaliteten meget svingende.”

Hvilke fejl er det så, computerne begår? Hanne Sterndorf kommer med nogle eksempler.

”Det, der halter bagefter, er typisk terminologien,” siger hun. ”Du kan sidde med ti sider tekst, hvor ordet ’hus’ er maskinoversat fuldstændig rigtigt bortset fra to steder. Af en eller anden grund bliver tal ikke altid gengivet korrekt. Og modalverber som ’bør’, ’skal’ eller ’kan’ oversættes ikke altid korrekt. Og det gør, at man skal være meget nøje med at tjekke maskinoversættelserne.”

Lotte Kovdal leverer et ganske underholdende eksempel på fejlslagen maskinoversættelse. På et oversættelsesprojekt om skagensmalerne var den engelske titel på P.S. Krøyers berømte oliemaleri fra 1888, Hip hip hooray, blevet maskinoversat til Hofte hofte hurra: Systemet havde fortolket ordet ”hip” som ”hofte,” hvilket også er korrekt – bare ikke i denne sammenhæng.

Det er en fejl, en menneskelig oversætter næppe ville lave, men som Per Harbo Sørensen påpeger, er menneskelige oversættere heller ikke fejlfri: Både maskiner og mennesker kan oversætte tekster forkert. Derfor bruger oversætterbureauerne også stadig sprogfolk til at tjekke det, computerne laver (og Lotte Kovdal sørgede da også for at give P.S. Krøyers værk den rigtige danske titel). Og da kvaliteten generelt bliver bedre og i stadig stigende grad kan opfylde kundernes krav, bliver der stadig mindre for oversætterne at lave – til en lavere pris.

For de freelance-oversættere, der stadig er i branchen, betyder den teknologiske udvikling altså, at de får en anden type opgaver, end de gjorde før. Deres rolle har ændret sig, og den udvikling ser ud til at fortsætte.

”Der er mange af mine kolleger, som i stigende grad bliver sprogrevisorer, og jeg tror i høj grad, det er fremtiden for faget: Vi bliver mere sprogrevisorer end egentlige oversættere,” siger Hanne Sterndorf.

Opfattelsen af en rolle i forandring deles også af fagforbundet DM Kommunikation. Forbundet repræsenterer næsten 8.000 kommunikatører, hvoraf lidt over halvdelen arbejder med oversættelse i større eller mindre omfang. Ifølge forperson Cathrine Holm-Nielsen oplever forbundet, at oversættere i stigende grad nu kalder sig ”sprogspecialister” eller ”sprogmedarbejdere”, fordi deres rolle har ændret sig. Hun mener også, at oversætternes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer gør dem egnede til andre roller i erhvervslivet.

”Vi kalder dem nogle gange de teknologiske frontløbere, og jeg vil helt klart mene, der er muligheder for at bruge sprogfolkene i andre sammenhænge,” siger hun. ”Og der er stadig behov for sprogkompetencerne: Vi er et lille, åbent land med masser af eksport. Dér kan SMV’er mangle den sproglige arbejdskraft. Det bliver mere en rådgiver- eller konsulentrolle, og det kan godt være, opgaven ikke kommer fra oversættelsesbureauerne, men et andet sted fra. Og dér kan der være et potentiale for sprogspecialisterne.”

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor de jobmuligheder konkret skal komme fra. Som en artikel i Akademikerbladet på DM’s webside beskriver, er det ikke altid nemt for sproguddannede at få anerkendelse og jobs alene på deres sprogkompetencer.

En anden mulighed for oversætterne er naturligvis at tage teknologi som AI og maskinoversættelse til sig, og det er der også nogle, som gør. En undersøgelse blandt DM Kommunikations medlemmer viste sidste år, at omkring 11 % af dem brugte AI til oversættelse. Tallet flugter med 2024-udgaven af ELIS, en årlig undersøgelse af den europæiske sprogbranche. Den viste, at omkring 10 % af de adspurgte oversættere brugte AI – men at mere end 50 % af alle professionelle oversættelser forventes at involvere maskinoversættelse eller AI allerede i 2025.

Aarhus Universitets undersøgelse blandt Translatørforeningens medlemmer fra 2023 viste, at de stort set ikke brugte AI. Hanne Sterndorf er dog overbevist om, at fremtiden for foreningens medlemmer er at tage teknologien til sig og lære at bruge den til sin egen fordel.

”Og vil man ikke det, er man nødt til at tage konsekvenserne: gå på efterløn, skifte branche eller måske have oversættelse som deltidsjob,” siger hun. ”Vi kan ikke få det til at gå væk, og det ville også være latterligt. Det ville svare til at ville holde fast i skrivemaskinen eller telegrafen! Så bliver vi museumsstykker, og det er ikke fremtiden.”

Det er ikke alle oversættere, der vil eller kan være med til den udvikling, og både Hanne Sterndorf og Gitte Boel Høgsted mener, at udviklingen kan fremskynde et generationsskifte i branchen: Nye sproguddannede kommer til uden at have kendt det sproglige håndværk, deres forgængere havde lært. Til gengæld har de AI-redskaber i baglommen og nogle helt andre forudsætninger for at løse opgaverne.

”Den gamle klassiske måde at lave oversættelser på kommer til at dø med vores generation, og de nye generationer kommer med en helt anden baggrund,” siger Gitte Boel Høgsted.

Gitte Boel Høgsted er selv en af de oversættere, der nu søger helt nye græsgange: Den 5. juni startede hun på uddannelsen til social- og sundhedsassistent i Syddjurs Kommune.

”Jeg har længe gået og tænkt, at jeg godt ville prøve noget andet – gøre noget for mennesker og få lidt mere fysisk kontakt i stedet for at sidde herhjemme,” siger hun. ”I starten tænkte jeg ikke på, at det var en branche, som næppe bliver indhentet af AI. Men det er kommet efterfølgende! Du skal jo ud, hvor der fysisk er brug for hænder. Og det er gået op for mig, at det nok også på dén måde er en klog beslutning at vælge den branche.”

På trods af, at hun er glad for at være kommet videre i sit arbejdsliv, er det med blandede følelser, at Gitte Boel Høgsted ser tilbage på afslutningen af sin karriere som freelance-oversætter; en stilling hun beskriver som ”verdens fedeste job”.

”Det er jo ikke, fordi jeg er mæt og ikke har lyst til at oversætte mere,” slutter hun. ”Jeg kunne sagtens have oversat de næste ti år, men sådan skulle det ikke være. Jeg må indrømme, at jeg lige i starten følte mig lidt tilsidesat. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg har brugt så mange timer af mit liv på at sidde og lave oversættelser – og pludselig bliver jeg med et slag erstattet af noget andet. Men nu er jeg kommet lidt videre, og det har haft tid til at bundfælde sig.”