Engelsk er flyttet ind i danskernes hverdagsliv. Foto: Rasmus Gissel
Her, der og everywhere • Forskningsprojekt viser, at engelsk er blevet et hverdagssprog i Danmark, som det er vigtigt at kunne i mange sammenhænge. Og det kan de fleste også, men ikke alle.
Af Rasmus Gissel
Hvor ofte har De på det seneste lagt mærke til engelsk i Deres hverdag? Eller selv brugt sproget til at tale, skrive, læse eller lytte? Hvis De minder om resten af befolkningen, er svaret: en del!
”Der er flere, der siger, at de bruger engelsk med andre mennesker i Danmark, end der siger, at de bruger det med folk i udlandet,” siger lektor Dorte Lønsmann fra Københavns Universitet. Hun er projektleder på forskningsprojektet English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape (Enida-projektet), som viser, at engelsk er allestedsnærværende herhjemme. Det er blevet et sprog, næsten alle kan bruge til en vis grad – og som vi bruger ganske ofte: Når vi taler med udenlandske kolleger. Når vi er på sociale medier, ser tv-serier eller spiller onlinespil. Når vi læser reklamer, tidsskrifter og bøger på engelsk. Og når vi køber drinks af en udenlandsk bartender.
Fra fremmedsprog til hverdagssprog
Engelsk er blevet så udbredt, at forskerne konkluderer, at det ikke længere giver mening at kalde det et fremmedsprog. Det er flyttet ind i danskernes hverdagsliv i et helt andet omfang end fx tysk og fransk, og derfor bør det betragtes som et hverdagssprog, der bruges i mange sammenhænge – også blandt indfødte danskere.
”Engelsk er til stede i det danske samfund på en helt anden måde end andre traditionelle fremmedsprog,” siger Dorte Lønsmann. ”Det er blevet et sprog, rigtig mange selv bruger, og mange danskere oplever selv at være gode til engelsk. Og engelsk er i mange tilfælde noget, man forventer at have som en del af hverdagen.”
Markant udvikling på 30 år
I Enida-projektet har 854 repræsentativt udvalgte deltagere svaret på spørgsmål om deres brug af engelsk, kompetencer i engelsk og holdninger til sproget. Forskerne har desuden interviewet grupper af danskere med forskellige forhold til engelsk, og de har observeret gymnasieelevers brug af sproget.
Metoden og spørgsmålene er bl.a. valgt, fordi det har givet forskerne mulighed for at sammenligne med en tilsvarende undersøgelse udført på RUC i 1995. Dermed kan projektet vise, hvad der er sket på knap 30 år, og det er ikke så lidt. Projektet dokumenterer bl.a., at andelen af adspurgte danskere, som ikke selv mener, de kan bruge engelsk til at vise vej til bussen, se film uden undertekster eller skrive et brev, er faldet til omkring en tredjedel siden 1995. Og i forhold til dengang angiver omtrent dobbelt så mange, at de taler engelsk hver dag, og fire gange så mange, at de skriver engelsk hver dag.
Føler sig hægtet af
Siden Anden Verdenskrig er engelsk blevet uundgåeligt i bl.a. medier, politik, handel og kultur, og mange deltagere i Enida-projektet mener, det er nødvendigt at kunne sproget – også personer, som ikke selv kan engelsk. Og dem er der en del af: omkring 3 % af svarpersonerne. Det svarer til, at omkring 150.000 voksne danskere ikke lever op til dette uofficielle sprogkrav.
Seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen fra Dansk Sprognævn er enig i beskrivelsen af engelsk som hverdagssprog og mener, det blandt andet bør føre til en diskussion af engelskundervisningens rolle.
”Man skal ikke forklejne, at der er folk, som føler sig hægtet af, når de ikke kan engelsk,” siger hun. ”Forskerne bag undersøgelsen har nogle gode pointer i forhold til, hvad det er for en form for engelsk, vi lærer i skolen: Skal den være mere praksisorienteret?”
Hvordan får vi alle med?
Pointen om, hvordan vi som samfund skal sikre, at alle får de nødvendige engelskkompetencer, bliver ikke mindre vedkommende af, at den seneste folkeskoleaftale fra 2024 nedprioriterer faget: Fra skoleåret 2025/26 kommer der færre engelsktimer. Mundtligt engelsk er ikke længere obligatorisk til afgangsprøven efter 9. klasse, og skriftligt engelsk udgår som prøvefag.
”Det sender et signal om, at man ikke betragter engelsk som et fag, som er specielt vigtigt. Men der er jo ikke nogen, der kan argumentere imod, at vi skal blive dygtigere til engelsk, for vi skal bruge det alle steder,” siger Maria Roneklindt, engelskrådgiver på folkeskolen.dk og medlem af ekspertgruppen for folkeskolens prøver hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hun mener, at skolen skal forberede eleverne på alle de sproglige opgaver, de kan møde efter 9. klasse:
”Folkeskolens fornemste opgave er at gøre det hele. Vi skal lære eleverne noget mere end det, de allerede gør derhjemme. Vi skal lære dem noget andet, noget sværere og på et højere niveau.”
Kommet for at blive
Forskerne bag Enida-projektet udgav i november sidste år bogen Engelsk i Danmark: What’s the story, som præsenterer de vigtigste konklusioner. Projektet forventes afsluttet i 2025. Der synes til gengæld ikke at være nogen slutdato for engelsk som hverdagssprog i Danmark.