Talentarbejdet i dansk elitefodbold medfører risiko for mistrivsel, men Divisionsforeningen ser ikke noget stort problem.

Af Mathias Aastrup og Rasmus Gissel

– Det, som reddede mig, var skaderne. Det bedste, der er sket for mig, er, at jeg pådrog mig to korsbåndsskader.

De fleste fodboldspillere forbinder korsbåndsskader med et stort tilbageslag. For Carl-Christian Tippins, tidligere eliteungdomsspiller, blev det dog en redningskrans, da hans krop tog en beslutning for ham, som han ikke havde modet til at tage selv.

– Miljøet hang mig langt ud af halsen, og som 15-årig følte jeg mig allerede udbrændt, men jeg fortsatte, da jeg for alt i verden ikke ville spilde mit talent, siger han.

Carl-Christian Tippins var en del af et usundt miljø, hvor fokusset på spilleren frem for barnet gjorde, at han stoppede med fodbolden som 19-årig i 2020. Hans oplevelser er ikke enestående. I en eliteklub lever børnene med et konstant krav om at præstere.

– De børn, der bliver rekrutteret, bliver ofte sat op til at fejle, siger ungefaglig konsulent Mirjam Marie Westh fra Børns Vilkår. – Hvis man allerede som femårig får at vide, at man er særligt udvalgt og skal forvalte sit talent på en særlig måde, er det dybt at falde, hvis man bliver valgt fra. Og det gør størstedelen.

Fokus på at vinde

Kristoffer Novrup Henriksen, professor ved SDU og sportspsykolog i Team Danmark, fortæller, at der i talentarbejdet kan være en tendens til at se bort fra det, der er vigtigst for børnene: at det skal være sjovt. I stedet fokuserer nogle klubber først og fremmest på at vinde.

– Hvis talentudviklingen følger den voksenlogik og er meget præstationsorienteret, er den ikke egnet til børn, siger han. – Og der er ingen tvivl om, at det kan være en del af forklaringen på, at børn og unge mistrives.

Regelstridigt talentarbejde

Risikoen for mistrivsel sætter ind tidligt: Danske medier har dokumenteret, at nogle klubber i superligaen, den bedste danske fodboldrække, prøver at tilknytte talentfulde børn i en tidlig alder. Således har Politiken dokumenteret, at AGF og KB Talent har fisket talenter fra andre klubber ned til 5-6-årsalderen.

I flere tilfælde har klubberne dermed overtrådt DBU’s etiske retningslinjer for klubskifte. International forskning peger ellers på, at det ikke er muligt at udpege fremtidens topspillere i så tidlig en alder: Man kan ikke se, hvem der senere vil udvikle sig på en måde, der gør dem velegnede til elitesport.

Børn og unge trives generelt dårligere

Det målrettede talentarbejde indebærer en risiko for nederlag og identitetskrise for børnene i en tid, hvor børn og unge generelt trives dårligt, og hvor holdningen er, at det er et problem, der skal gøres noget ved.

Blandt andet VIVE-rapporten Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel peger på, at en af årsagerne kan være, at børnene føler et større pres for at skulle præstere.

– Børn og unge har en oplevelse af, at der fokuseres mere på præstation i alle aspekter af deres liv, siger Mirjam Marie Westh. – Det kan komme til at fylde rigtig meget i idrætslivet, hvis præstationen stjæler glæden ved at have fri og lave noget sjovt med andre.

Mirjam Marie Westh mener ikke, at danske superligaklubber spiller en særskilt rolle i at skubbe til den negative udvikling, og hun understreger, at mange børn og unge får noget godt med fra elitesporten. Men hun beskriver de metoder, nogle klubber har brugt, som kyniske:

– Når talent og penge vejer tungere end børns trivsel, er vi nødt til at råbe vagt i gevær.

Divisionsforeningen ser intet nyt

Ole Bjur, chef for talentudvikling hos Divisionsforeningen, som repræsenterer superligaklubberne, fortæller, at foreningen er bevidst om, at der er et problem. Størrelsen kan dog være vanskelig at vurdere, og han vurderer, at klubberne gør nok for at sikre unge spilleres trivsel.

– Det er jo klart, at man altid kan gøre mere, men det er jo noget, man har meget fokus på. Der er de her glidende overgange fra børnefodbolden og videre op i talentsystemet, siger han.

Ole Bjur mener ikke, at man entydigt kan konkludere, at talenterne bliver yngre og yngre.

– Der er ikke som sådan noget synderligt nyt i, at der også er 5-6-årige, der er sindssygt dygtige til at spille fodbold, og de her ting omkring scouting er egentlig ikke noget, jeg har nogen kommentarer til, siger han. – Jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at scouting af børn på en 5-6 år i udgangspunktet ikke giver mening.

Ole Bjur påpeger, at spillernes trivsel ikke kun er klubbernes ansvar.

– Hvis en 8-9-årig skal skifte klub, er det ikke den 8-9-årige, der bestemmer, hvilken klub han skal til, og hvorfor. Det vil i 99 ud af 100 tilfælde være forældrene, der vurderer ud fra nogle kriterier om, at han ikke trives eller udvikler sig på en hensigtsmæssig måde.

Misforstået talentarbejde kan føre til mistrivsel

Kristoffer Novrup Henriksen mener ikke, at talentarbejde er berettiget, før børnene er i teenagealderen, da børnene oplever et stort forventningspres.

– Og der har vi jo en 100-årig udviklingspsykologisk tradition for at vide, at det er ikke sådan, mennesker udvikler selvværd og ender med at trives, siger han.

Carl-Christian Tippins ser et helt konkret problem i fodboldens verden, der skal arbejdes på:

– Min trivsel var ringe i klubberne, siger han. – Alle klubberne skal, og jeg mener skal, prioritere barnet og legen før fodboldspilleren. Det er meget vigtigt, at de prioriterer mennesket før spilleren, og det gør vi ikke nu.

Vi har henvendt os til en række danske superligaklubber, men de har ikke ønsket at medvirke.